1
2
3
4
5
6
Model A
1

sh-tomrer-590x400Taget er en væsentlig del af huset både visuelt og funktionelt. Vi har derfor valgt som standard at bruge røde IBF betontagsten, som er fremstillet af gennemfarvet beton.

Her får du et tag, som er nem at vedligeholde, fordi IBF betontagsten er slutbehandlet med en robust overfladebehandling, der holder til det danske vejr og som hindrer mosbelægning.
Bane undertaget er lavet med ventilation, så det lever op til standard 2015 kravene.

2

hok-murer-590x400Denne model er som standard opmuret med traditionelle røde tegl-mursten og med færdige fuger. Hvis du ønsker andre typer mursten end de røde teglsten, som vi har valgt, er der mulighed for alternative løsninger.

Blot skal du være opmærksom på, at det kan gøre den samlede pris på huset dyrere. Vi bistår gerne med råd og vejledning, hvis du ønsker et alternativ.

3

henning-maler-590x400Som standard leverer vi denne model med spartlede og malede vægge. Vi benytter lyse farver, men har du andre ønsker til farvevalget, er der også mulighed for det. Blot skal du være opmærksom på, at det kan gøre slutprisen på huset dyrere.

Vi benytter produkter fra Beck & Jørgensens, som holder en meget høj kvalitet, og som laver produkter, der tager maksimalt hensyn til miljøet.

4


Som standard leverer vi boligen med varmegenanvindings-anlæg og gulvvarme i alle rum. Boligens varmeforsyning afhænger af, hvor boligen bliver opført. Sker det indenfor et kollektiv forsyningsområde med opkobling til fjernvarme i henhold til lokalplanen, så leveres huset med fjernvarme.
Men bygges boligen i et område uden opkobling til fjernvarme, så leverer vi som standard huset med en varmepumpe, hvilket er vores anbefaling. Men ønsker du andre løsninger, bidrager vi gerne med råd og vejleding.

5

raaby-arkitekt-590x400Denne model er et traditionelt vinkelhus, der dækker en families basis-behov og basale krav til en bolig. Hvis du har særlige ønsker til indretningen eller andre detaljer, så foretager arkitekten gerne mindre ændringer og tilpasninger.

Du skal selv stå for købet af byggegrund. Men før du kaster dig ud i købet, er det en god ide at tale med os først. For det er ikke alle huse, der kan opføres på alle grunde. Grunden kan have en hældning eller noget andet, som gør, at boligen skal opføres på en speciel måde. Så kontakt os og få rådgivning, før du køber grunden.

6

thisted-el-forretning-590x400Installationerne er udført i højeste kvalitet og som standard benytter vi derfor dansk produceret materiel fra blandt andre Lauritz Knudsen.

Alle installationer udføres efter Stærkstrøms Bekendtgørelsen, og udføres kun af uddannet lokal personale. Stikkontakter, afbrydere lampeudtag mv. udføres med antal, i henhold til beskrivelse, hvor endelig placering aftales direkte med bygherre.

Alle medfølgende lyskilder/spot er af typen LED. Hvis man ønsker et an alternativ løsning i forhold til standard-modellen, så udfører selvfølgelig alle typer supplerende installationer, til meget attraktive priser.

Dog skal du være opmærksom på, at det kan gøre slutprisen på dit hus dyrere.

Enkelt og klassisk vinkelhus

Model A er et klassisk vinkelhus, som er indrettet funktionelt og tilpasset den moderne families behov. Huset indeholder opholdsstue og et centralt placeret køkken/alrum, tre gode værelser, soveværelse, entre/bryggers, to badeværelser, carport og skur. Der er benyttet gode materialer fra leverandører, som Thy-Huse selv kan stå inde for.

Model A leveres som standard med:

Tag: Beton tagsten – meget langtidsholdbart
Vinduer: Træ
Loft: Profilerede trælofter, som giver et rustikt look
Døre: Celledøre med hvidmalede dørindfatninger og hvidmalede fodlister
VVS: Varmegenvindingsanlæg og gulvvarme i hele huset
Væg: Yton-vægge – spartlet og malet.
Gulv: Træ og/eller klinker
EL: Standard el-installationer
Mure: Standard mursten med færdige furer
Isolering: Papiruld
Hårde hvidevarer: Siemens
Køkken og bad: Inventar til afsat beløb

Med i prisen hører som standard statiske beregninger, varmetabsberegninger og jordbundsundersøgelser.

Huset lever op til standard 2015 kravene.

Fakta:

  • Boligareal samlet 138 m2
  • 1 opholdsstue 21,74 m2
  • 1 køkken/alrum 29,79 m2
  • 4 værelser
  • 2 badeværelser
  • 1 bryggers
  • 1 carport (tilvalg)
  • 1 Skur (tilvalg)